KUNSTEN AT KØRE HUNDESLÆDE

Mine 7 vilde hunde ...

Det store øjeblik er kommet - den første slæderejse.

Jeg har lært hundene at adlyde (tror jeg). Jeg har sving i pisken.

De er vilde efter at komem afsted. Jeg slipper fortøjningen. Huhej, det går ned ad bakke ud mod slædevejen.

Det er en kold start (minus 30 grader),det glider ... Jeg slår knald med pisken ...

Menenenemen .... Der skal mere end råb og løse piskelag til at overbevise dem om, at jeg styrer. Jeg råbe Ajaja ... Jeg kan ikke ramme de vildfarne ...

Først rundt om en el-mast. så fri, iskoldt at rede skagler ud - det går vildt ud over lossepladsen.

Jeg bremser alt, hvad jeg kan med kamikkerne.

Hundene er forstærke, de træker med mig gennem sølet, snupper lidt ulækre lunser på vejen.

Jeg har mistet styringen, så er det bare om at hænge på.

Inde fra de små huse følger øjnene mig. Hi, der er noget, som grønlændere er meget bedre til.

Endelig vender bæsterne - faktisk vil de hellere hjem, for der venter maden (tror de) - for slædehundes mål med livet er mad.

Hjemme kommer vreden over mig, det går hårdt ud over dem - uden pisk og vrede kan man ikke styre syv hunde.

Træning med pisken, mere kontrol - langsomt begynder det herlige hundeliv - og det er fantasisk, at de kan få en levende hjem i en snestorm.

De sidder derude og hyler ... Og jeg beundrer dem. MINE hunde.

Så gælder det bare om at kommet med i fangernes hundeslædevæddeløb.

Om det spændende hundeliv, har jeg skrevet: MIKI - en grønlandsk slædehund, GABAS SLÆDEHUNDE og "survival guiden" KUNSTEN AT KØRE HUNDESLÆDE.

Et hundeliv

Jeg boede tre år i Godhavn på Dikoøen, hvor je var læer fra 68-71.

Det var utroligt spændende år, i en tid hvor Grønland ofte var helt afskåret fra omverdenen.

Jeg skrev her hørespillene til DR-radioteatret Den grimme dansker - og Verden er borte.

Det var på mange måder et herligt hundeliv.

Det var blandt fangernei i bådene og på slædevejene , jeg fandt min anden store inspirationskilde: Jeg ville skrive om Grønland - og noget af min erfaring med fangerkulturen, brugte jeg i historiebøger.

Min debutbog i 1971 MIKI - en grønlandsk slædehund– handlede om mine grønlandske slædehunde. Den blev en stor succes, kom på 5 sprog og kom i forbindelse med mit 25-års jubilæum i 1996 i en ny udgave.

Jeg har siden skrevet 20 bøger om Grønland.

I 1996 den store historiske roman AJA AJAJA – om grønlænderen Poq.

Præsten Hans Egede sendte i 1724 Poq og hans kammerat Qieperoq til Danmark som reklame for hans grønlandske handel og mission.

Det er en rystende historie. For første gang så en grønlænder Danmark - og kom levende hjem igen og kunne fortælle.Det var for fantastisk. Grønlænderne kaldte Poq "den store løgnhals".

Hele spillet mellem dansk og grønlandsk kultur har altid facineret mig. Vi vil gerne lære dem, hvordan man overlever i den moderne verden – men hvor kunne de lære os meget om at forstå naturen og livet.

Jer skevet 20 bøger fra Grønand,i blandt KENDER DU KALAALLIT NUNAAT – GRØNLAND?, NUKA BLIVER FANGER, ADO OG JAAKU OG VIKINGERNE I GRØNLAND - om vikinger skrællinger, INUK OG IVIK I DET GAMLE GRØNLAND - om grønlændere i gamle dage, GABAS SLÆDEHUNDE om hundeslædevæddeløb og hunde og børn i det nye Grønland med snescootere, fly og helikoptere.

Klik på artikel: Palles vej til Grønland - et hundeliv:

Artikel - klik her!